Gitte er hjerteløber. Hvis alarmen går, smider hun alt hun har i hænderne for at redde liv.

Af Ida Skjølstrup Lindquist og Jeppe Magnus Kamp

Sharith Nagendran studerer på DMJX (Danmarks medie- og journalisthøjskole), tidligere arbejdede han med “bridgewalking” på den gamle Lillebæltsbro. Én voldsom oplevelse skiller sig ud, når han ser tilbage.

Sharith er 20 år og har tidligere arbejdet med bridgewalking, I dag er han studerende på Danmarks medie- og journalisthøjskole. En voldsom oplevelse kaster ham ud af de vante rutiner.

Af Jeppe Magnus Kamp

En mand ligger livløs på den gamle Lillebæltsbro, hvad der ellers skulle havde været en hyggelig bridgewalking tur, er pludseligt blevet til et spørgsmål om liv og død. De andre i bridgewalking gruppen, som inkluderer familie og kollegaer, bliver nødt til at træde over manden. Det er den eneste vej ned. Mens gruppen begynder nedstigningen fra 60 meters højde, bliver ambulancer tilkaldt.  

Sharith Nagendran var i forlængelse af at være blevet hyret til at spille til en solopgangstur på den gamle Lillebæltsbro, blevet tilbudt fast arbejde i velkomstcenteret. Han takkede ja til tilbuddet. De fleste dage foregik stille og roligt, downperioderne blev tilbragt på Netflix. Fra tid til anden opdagede en person først at de havde højdeskræk, da de tog det første skridt på bridgewalking turen, men ellers blev rutinen ikke afbrudt.  

Helt sindssygt overvældende  

En dag ændrer billedet sig markant, Sharith får besked over radioen, om en situation med en ældre herre oppe på broen: 

”Så blev han vidst meget blå i hovedet og det eneste rigtige at gøre på det tidspunkt, var jo at de andre gæster, de blev nødt til at gå over ham, mens han bare lå der helt livløs,”  

Den ældre mand er på en lukket tur med familie og kollegaer, da uheldet er ude. De bliver nødt til at træde over ham, da der kun er en vej ned. 

”Jeg tror også for hans familie har det jo været en helt sindssygt overvældende vild oplevelse at se ens familiemedlem ligge der på en tur, der ellers skulle have været megahyggelig, og stille og rolig.” 

Sharith og de andre i velkomstcenteret får besked af ambulancefolkene, manden står ikke til at rede.  

Dagen derpå  

Dagen efter bliver et internt møde stablet på benene, Sharith og kollegaerne bliver tilbudt krise- og psykologhjælp.  

”Jeg synes taget alt i betragtning, så er både jeg og mine kollegaer kommet godt videre fra det her forløb, synes jeg. Det var selvfølgelig rystende ugerne efterfølgende når man havde folk oppe og gå. Især hvis Det var nogle ældre mennesker man havde med oppe, man kunne have den der hurtige tanke, der lige strejfede”  

Sharith er kommet godt videre efter ulykken, han er startet på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, men situationen glemmer han ikke.